Ny Fuglekonge.
Valdemars Dag 15. Juni 2024 afholdt Glostrup & Omegns Fugleskydningsselskab skydedag. Dagen startede kl. 08:00 hos den regerende Fuglekonge Nicklas Stenspil, hvor han, traditionen tro, trakterede de 39 fremmødte skydebrødre med et forrygende flot morgenbord.
Dagen startede heldigvis fint med tørvejr - regnen kom senere!
Herefter gik vi med fanerne forrest til rådhuset, hvor borgmester Kasper Damsgaard modtog selskabet med en forfriskning og ønskede selskabet en god skydedag. Med fanerne og Fuglekongen forrest gik selskabet af hovedvejen til Byparken, hvor skydningen startede kl 11. Ud over skydning på “fuglen”, var der også åben og lukket skydning med luftgevær og i år var der ligeledes også sat en dartbane op. Frokosten blev indtaget ved 14:30 tiden i restaurant Byparken. Under frokosten blev det optaget 2 nye skydebrødre, Simon Joensen og Henrik Skourup. Vi dekorerede herefter jubilarer med medaljer: 40 års medlemskab til Franck Villumsen. 25 års medlemskab til Claus Jensen, Kurt Hammerskov og Kurt Damsgaard.
Qrt Vilcken blev udnævnt til æresmedlem og fik også en medalje.
Og så gik turen tilbage til Byparken, hvor skydningen blev genoptaget i regnvejr.
Med forsinkelser blev der fundet en ny Fuglekonge efter 285 skud. Stort tillykke til Michael Mittelstrass med titlen. Præmier blev overrakt under kaffen i restaurant byparken samt præmier fra åben og lukket skydning og kinesisk lotteri. Efter en lang og våd dag sluttede selskabet kl 20:24.
PRÆMIETAGERE:
FUGLEN:
Kronen: Simon Stenspil
Næbet: Jonas Enselmann
Halsen: Kurt Damsgaard
Halen: Simon Rishøj Joensen
Venstre Klo: Claus Jensen
Højre Klo: Simon Stenspil
Venstre Vinge: Jonas Enselmann
Højre Vinge: Lars Vinholt
Brystpladen: Michael Mittelstrass – efter 285 skud
Åben skydning:
1
Andreas Willumsen
56 point
2
Jesper Hammerskov
56 point
3
Simon Joensen
56 point
Vindere blev fundet efter omskydning.
Lukket skydning:
1
Andreas Willumsen
55 point
2
Simon Rishøj Joensen
55 point
3
Ronnie Kesby
54 point
Vindere blev fundet efter omskydning.