Generalforsamling 2020

Der afholdes generalforsamling den 15. september 2020. Indkaldelse med regnskab er sendt ud til din mail.
 

 


COVID-19 situationen

Hermed kommer vores andet informations brev fra bestyrelsen.
Onsdag den 12. august 2020 afholdt bestyrelsen et møde, hvor vi skulle tage stilling til den sidst udsendte medlemsinformation omkring afholdelse af generalforsamling og fugleskydningsdag.
Covid-19 situationen blev vendt nøje igen. Smittetallet er p.t. stigende i Glostrup og flere andre steder i Danmark. Så vi blev enige om, at det vil være med alt for stor risiko, hvis vi skal afholde en fugleskydningsdag i næste måned, som tidligere udmeldt til vores skydebrødre.
Så det blev en stor beslutning vi tog, da vi enstemmigt vedtog, at aflyse årets fugleskydning og dermed også vores banko til november.
Det er selvfølgelig brand-ærgerligt at vi ingen fugleskydning skal have i år. Det er rigtig uheldigt - også når vi ser i bakspejlet, at vi havde en afbrudt fugleskydning sidste år.
Men vi har set os nødsaget til at generalforsamlingen skal gennemføres. Vi besluttede at flytte den fra Glostrup Bodega om morgenen til Glostrup Svømmehals lokaler om aftenen. Vi ville sidde alt for tæt på hinanden på GB. Lokalerne i Glostrup Svømmehal er større, så vi kan sidde i behørig afstand.
Der indkaldes separat til generalforsamling.
Ved indgangen SKAL der afsprittes og der tilbydes mundbind og handsker.
Efter generalforsamlingen følger vi traditionelt op med smørrebrød og lidt drikkelse. Men vi bryder traditionen med Covid-19 forholdsregler.
Smørrebrød bliver tildelt af en person, der har handsker og mundbind på. Ingen må tage selv. Og vi bliver nødt til at have ensrettet tilgang til serveringsbuffetten.
Der opfordres ligeledes til at bruge sund fornuft og holde afstand.
Såfremt du ikke har fået betalt kontingentet for 2020, bedes du få det gjort snarest. Husk på at
selskabet har brug for din støtte til sin videre eksistens.
Vi har også et 125 års jubilæum i 2021, som vi meget gerne skal holde. Selvfølgelig sparer vi udgifterne ved den manglende fugleskydning, men vi kommer også til at mangle indtægterne fra to gange banko.
Med denne information håber bestyrelsen på forståelse for vores beslutning og at du møder op til generalforsamlingen, hvor du har mulighed for at ytre dig. Vi opfordrer dig også til at holde en sober og god tone.
Hermed ønsker bestyrelsen dig en fortsat god sommer og pas godt på dig selv.

 


COVID-19 situationen

For nylig blev der udsendt en kort meddelelse med information om COVID-19 situationen i selskabets regi, som vi lige gentager her:
Bestyrelsen har haft afholdt et COVID-19 møde og kom frem til følgende:
1. Fugleskydningen den 15. juni 2020, Valdemars Dag aflyses.
2. Fugleskydningen flyttes til den 15. september 2020 og hvor dagen starter med generalforsamling. Der vil blive udsendt separat invitation i meget nær fremtid.-
3. Såfremt COVID-19 situationen ikke ændrer sig i løbet af efteråret, vil der ikke blive afholdt nogen Fugleskydning eller Julebanko i 2020. Bestyrelsen vil så finde en alternativ løsning på afholdelse af generalforsamlingen.
Da der er flere skydebrødre, der har henvendt sig for at få en dybere forklaring og mere information, vil vi med denne information prøve at uddybe, hvad vi er kommet frem til og hvordan vi kommer videre med selskabets kalender og arrangementer.
Bare for en god ordens skyld, så har det ikke været nemt, at afholde møder i bestyrelsen, men vi fik da sat os sammen under åben himmel og med behørig afstand, for at sætte dagsordenen for selskabets midlertidige tilstand.
Det var ganske bevidst, at vi udsendte en kort og præcis mail - uden alt for mange forklaringer - og af den simple grund, at det skulle være let læseligt.
Der er ingen grund til at gentage alt det, som regeringen og samfundet i forvejen har udmeldt, men vi forholder os selvfølgelig til det med respekt.
Så her kommer vores information til dig:
Grundet COVID-19 situationen i Danmark og hvad der er udmeldt fra regeringen, har vi af naturlige grunde aflyst/udsat vores Påskebanko, Generalforsamling samt Fugleskydning på Valdemars Dag den 15. juni 2020.
I forbindelse med bestyrelsens eneste møde under COVID-19, følte vi at der måtte tages nogle beslutninger.
Vores Påskebanko aflyste vi helt, da Danmark var lukket helt ned.
Ifølge selskabets love §5 skulle vi have haft afholdt vores generalforsamling i april måned. Men vi måtte forholde os til samfundets situation at aflyse, og med henvisning til force majeure kan selskabets love tilsidesættes. Men vi skal have afviklet generalforsamlingen på en eller anden måde. I forbindelse med at vi flyttede fugleskydningen og at der ikke er en fuglekonge anno 2019 (se forklaring længere nede) til at modtage skydebrødrene til en morgenseance, valgte vi i bestyrelsen, at lægge generalforsamlingen om morgenen før fugleskydningen, hvor så selskabet vil stå for morgenmaden. For det første vil det højst sandsynligt sætte rekord med hensyn til fremmøde til selskabets generalforsamling. For det andet vil det måske være lidt kaotisk, da der højst sandsynligt vil blive mere debat, når der er flere til generalforsamlingen og vi er forberedt på at der vil komme flere indlæg fra skydebrødrene. Men bestyrelsen tager chancen for at vi kan gennemføre en fornuftig generalforsamling, hvor vi også håber på en sober og god tone.
Husk at forslag skal indsendes skriftligt til bestyrelsen 14 dage før ifølge §13.
Og som nævnt blev der også fastsat en ny dato for fugleskydningen, nemlig den 15. september 2020. Selvfølgelig med den udsigt, at den også kunne risikere at blive aflyst. Men så havde vi trods alt noget at forholde os til – og det samme for dig som skydebroder.
Vi i bestyrelsen kan godt se at det hele er meget atypisk og måske også lidt gnidret. Men vi skal videre og nu har vi taget beslutningen for selskabets midlertidige situation og med henvisning til §10 og §11.
Det kan også godt være, at du ikke er helt enig i vores beslutninger, men vi har gjort det efter bedste overbevisning.
Såfremt regeringen udmelder, at der ikke må være forsamlinger over 50-100, så forholder vi os selvfølgelig til det.
Og skulle det så tillades, så er det stadig med sikker afstand og vi vil også indføre afspritning.
Vi er alle voksne mennesker. Og med en god sans for sund fornuft og gensidig respekt, kan vi også afholde en fugleskydning, hvis regeringen tillader det. Og det skal nævnes, at det så også er frivilligt at deltage.
Bestyrelsen skylder også en forklaring på, hvorfor vores fugleskydning 2019, blev afsluttet som den nu gjorde.
For nogen kunne den synes spektakulær og at bestyrelsens beslutning var forkert, men det vil der altid være delte meninger om. Under de forhold der opstod, valgte bestyrelsen at stoppe skydningen, af hensyn til sikkerheden. Bestyrelsen syntes ikke det var en nem beslutning, men den blev som nævnt taget med hensyn til sikkerheden for vores skydebrødre samt at telt og bar-personalet heller ikke ville fortsætte. I bagklogskabens lys, kunne vi måske så have foretaget en anden løsning, men det blev der ikke. Så det er med stor ærgrelse, vi ikke fik en fuglekonge 2019.
Hvis du brænder inde med noget omkring sidste års fugleskydningsdag eller hvordan bestyrelsen har taklet COVID-19 situationen i selskabet på eller omkring de foreløbige beslutninger der er taget, så er du velkommen til at kontakte os eller en fra bestyrelsen. Send en mail til post@fugleskydningsselskab.dkog vi vil give dig et svar snarest.
Bestyrelsen ønsker al henvendelse i skriftlig form, for blot at holde en sober tone og at de henvendelser, der måtte komme, er i en konstruktiv form.
De små gnidninger der måske er, må vi kunne håndtere i selskabet med gensidig respekt for hinanden. Derfor håber bestyrelsen, at der således er forståelse i selskabet for, hvad der er taget af beslutninger.
Bestyrelsen opfordrer til at indbetale kontingentet for 2020, såfremt det endnu ikke er gjort.
Hvorfor? Jo, selskabet har brug for din støtte til sin videre eksistens, både for den ekstraordinære udgift ved afholdelse af morgenseancen ved skydedagen/generalforsamlingen og at dække det ”underskud” vi har haft ved en manglende Påskebanko.
I løbet af august måned 2020, vil vi – såfremt vores regering tillader det - komme med indkaldelse til generalforsamling og fugleskydning. Ellers vil du modtage et nyt informationsbrev.
Hermed ønsker bestyrelsen dig en god sommer og pas godt på dig selv.

 


COVID-19 situationen

Bestyrelsen har haft afholdt et COVID-19 møde og er kommet frem til følgende:
1: Fugleskydningen den 15. juni 2020, Valdemarsdag, aflyses.
2: Fugleskydningen flyttes til den 15. september 2020, hvor dagen starter med generalforsamling. Der vil blive udsendt separat invitation i meget nær fremtid.
3: Såfremt COVID-19 situationen ikke ændrer sig i løbet af efteråret, vil der ikke blive afholdt nogen fugleskydning eller julebanko i 2020. Bestyrelsen vil så finde en alternativ løsning på afholdelse af generalforsamlingen.
 


Påskebanko aflyst

Bestyrelsen har besluttet at aflyse vores påskebanko, da vi selvfølgelig støtter op om de anbefalinger og tiltag der kommer fra staten i forbindelse med coronavirussen.
Pas på jer selv.
Vi står sammen - på afstand.
 

 

Velkommen til 2020
 
Håber alle brødre og deres familier er kommet godt i gang med 2020.
NOGLE VIGTIGE DATOER SOM DU BØR NOTERER I DIN KALENDER:
1. april Påskebanko
27. april Generalforsamling
15. juni Valdemarsdag
Nærmere info kommer - vi glæder os til at s dig.
 

 

Valdemarsdag 2019

Desværre blev vi nød til at afbryde årets fugleskydning på grund af vejret - så der blev ingen konge i 2019. Så vidt vides er det første gang i selskabets historie at vi har måtte afbryde skydningen. Men de fremmødte havde alligevel en dejlig dag med god mad og hygge.
 


Generalforsamling 2019


Selskabet afholdt sin ordinære generalforsamling den 23. april 2019 kl. 19.00
Mødet afholdtes i Glostrup hallen, Restauranten, Stadionvej 80, 2600 Glostrup.
Referat mv. kan læses her.
 


Kontingent 2019


Hvis du skulle have glemt det - så er det nu kontingentet skal indbetales.
Beløbet er som vedtaget kr. 500,- hvilket bedes indsat på vores bankkonto - reg. 1551 konto 10191629.
Når du laver indbetalingen, så skriv venligst dit navn i teksten til os. Det letter registreringen af hvem som har betalt.
 


Påskebanko 2019


Tirsdag den 2. april afholdte vi selskabets 2. påskebanko.
Vi var 55 personer som fik en rigtig hyggelig aften. Årets gevinster - påskeøl, snaps og sild mv. - blev rigtig godt modtaget, især af dem som fik muligheden at råbe BANKO - tillykke til dem alle.
Vi glæder os til at endnu flere deltager næste år.
 


Dødsfald


Vores æresmedlem Bjarne Jensen er afgået ved døden fredag den 19. oktober 2018.
Bjarne blev optaget i selskabet i 1976 og blev æresmedlem i 2014.

Bjarne har i sin tid ydet en stor indsats for selskabets bl.a. i bestyrelsen som formand i 10 år.

Selskabet sender sine varme tanker til Bjarnes familie.

Æret være Bjarnes minde.
 

 


Glostrup Kulturnat den 27. oktober 2018

Ved Glostrup Kulturnat den 27. oktober er selskabet også repræsenteret. Vi har udstilling i Byhistorisk Hus fra kl, 18.00-22.00.
Kom og besøg os.
Du kan se programmet her (se f.eks. side 20): http://www.glostrup.dk/~/media/borger/Kultur%20og%20fritid/Arrangementer/Kulturnat/Aktuelt%20Kulturnatprogram.ashx?la=da.
 

 


Julebanko 2018
 

Husk selskabets julebanko tirsdag den 13. november 2018
 


Valdemarsdag den 15. juni 2018

Valdemarsdag 15. juni 2018 blev der ifølge traditionen afholdt skydedag i Glostrup og Omegns Fugleskydningsselskab. Sidste års fuglekonge Curt Jensen trakterede de 55 fremmødte skydebrødrene med et flot morgenbord. Under traktementet fik den højstærede fuglekonge overrakt selskabets medalje. Derefter gik turen til rådhuset hvor borgmester John Engelhardt ønskede os en god skydedag, med en lille forfriskning i rådhusets have. Med fanen forrest gik vi i kortege mod Byparken. Ved siden af selve skydningen på fuglen, var der også præcisionsskydning med luftgeværer. En flot frokost på Glostrup Park Hotel var anrettet til de sultne skydebrødre. Kongetalen blev afholdt og efter sangen ”Der er ingenting der maner” var sunget, fortsatte skydningen i Byparken indtil brystpladen faldt. Selskabets nye fuglekonge blev for anden gang Kennth Hansen. Skærfet blev behørigt overbragt til den nye fuglekonge ved ”Hesten” i Byparken. Kenneth var også fuglekonge i 2011 - det år han blev optaget i selskabet.
 


Generalforsamling 2018

Selskabet afholdt sin ordinære generalforsamling tirsdag 24. april 2018 kl. 19.00
Mødet afholdtes i Glostrup Fritidscenter, Christiansvej 2, 2600 Glostrup - Møderum 5.
Referat mv. kan læses her.
 


Påskebanko


Som noget nyt afholdt vi jo påskebankoden 6. marts. Vi var 69 fremmødte som fik en rigtig hyggelig aften. En del fik sagt BANKO, nogle endda flere gange. Alle var enige om at dette tiltag var en rigtig god idé, så vi gentager påskebanko til næste år også. Bestyrelsen vil gerne sige tusind tak til de fremmødte.
 


Kontingent 2018

Så er det tid til at indbetale kontingent for 2018.

Beløbet er som vedtaget kr. 500,- hvilket bedes indsat på vores bankkonto - reg. 1551 konto 10191629 - senest 1. april 2018.

Når du laver indbetalingen, så skriv venligst dit navn i teksten til os. Det letter registreringen af hvem som har betalt.
 

 


Husk nu - selskabets aktiviteter i 2018:
 
06/03: Påskebanko
24/04: Generalforsamling
15/06: Valdemarsdag
06/11: Julebanko
 
Kom og støt op om selskabets aktiviteter.
 

 


Påskebanko

Sæt X i din kalender ud for datoen:
 
Tirsdag den 6. marts 2018.

Som noget nyt vil selskabet også afholde et påske banko. Alle brødre, deres familie og venner er velkommen denne aften.

Arrangementet afholdes i Glostrup Hallens restaurant. Dørene åbnes kl. 18.00 og banko starter kl. 19.00.
 

 


2018

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer og deres familie en rigtig god jul og et godt nytår.
Vi glæder os til at hygge med dig i '18
 

 


Dødsfald


Selskabets æresmedlem Ole Nymann er desværre gået bort i dag den 8. december 2017. Ole blev optaget i selskabet i 1966 og blev æresmedlem i 2002. I både 1982 og 1983 blev Ole kåret som fuglekonge. Ole har i sin medlemstid ydet en stor indsats for selskabet.

Ole vil blive savnet for sin altid hyggelige personlighed.

Selskabet sender sine varme tanker til Oles familie.

Begravelsen finder sted tirsdag den 12/12-2017 kl. 12.00 fra Glostrup Kirke.

Æret være Oles minde.
 

 


Banko tirsdag den 7. november 2017


Læs mere om det her.
 

 


Mangler billeder og artikler


Skulle du ligge inde med billeder af tidligere fuglekonger, modtages disse meget gerne. Det samme gælder artikler som er blevet bragt i aviserne. Du bedes sende dem til bestyrelsen på denne mail
post@fugleskydningsselskab.dk














 






© Copyright Glostrup & Omegns Fugleskydningsselskab